Det danske energiforbrug stiger ? igen. I 2006 steg energiforbruget med 6,2 %. Korrigeret for udenrigshandel med el og klimaudsving ?reduceres? stigningen til 1,4 %. Da en del af den forhøjede energiproduktion er sket på bl.a. kul, har det haft stor betydning for CO2-udledningen, som i 2006 var 16 % større end i 2005. Korrigeret med udenrigshandel og klimaudsving ?reduceres? merudslippet til 2,9 %. Da det danske bruttonationalprodukt (BNP) steg med 3,2% i 2006 kan det ikke længere afvises, at der ER en sammenhæng imellem vækst og stigning i CO2-udslip.

Det er derfor på høje tid, at Danmark og EU kommer i gang med effektive virkemidler. Selvom det for EU?s politikere var et stort skridt, der blev taget den 8-9. marts i år, så er vi stadig langt fra at komme i gang med en reel indsats.

EU?s aftaler ? kort fortalt

EU?s målsætning om, at jordens gennemsnitstemperatur ikke må stige mere end 2 grader C blev fastholdt. Herudover vil EU reducere udslip af drivhusgasser med 20%. De vil forøge reduktionsmålet til 30%, hvis andre industrilande og velstående U-lande (USA, Kina m.v.) også vil bidrage. EU lægger på den måde op til at der i 2009 laves en ny global klimaaftale.

På produktionsområdet blev der vedtaget et bindende mål om at 20% af energiforbruget skal komme fra vedvarende energi. For transporten blev der sat et bindende mål om at implementere 10 % biobrændsler i alle EU-lande. Forudsætningen for at det ?tæller? er, at biobrændslet produceres bæredygtigt og at 2. generations biobrændsler bliver kommercielle.

Energieffektivitet skal frem til 2020 øges med 20%. Dette skal bl.a. ske ved enighed om jævnligt opdaterede energieffektivitetsstandarder, nye standarder for belysning i 2008-2009, fremme af energibesparende adfærd og indsatser for teknologiudvikling og for bygninger.

Det fælles mål fordeles med forskellige målsætninger for de enkelte lande, så nogle lande i realiteten kommer til at implementere mere end andre.

For energiforsyning og energimarkeder generelt blev der aftalt en lang række initiativer. Bl.a. skal der ske et øget samarbejde mellem de systemansvarlige for el- og gasnettene i EU-landende og der foreslås en opsplitning af produktions- og forsyningsled, som vi kender det i Danmark. Du kan læse mere om EU?topmødets resultater og om de bindende aftaler og forslag på www.inforse.org/europe.

Der er altid en fare ved ambitiøse, bindende aftaler, da nogen vil forsøge at ?hoppe over?, hvor gærdet er lidt lavere end andre steder. Flere lande ser ?lyset? i form af A-kraft, når der skal implementeres VE eller CO2-fri elproduktion ? og enkelte lande (heriblandt Danmark) satser stort på, at lagring af CO2 bliver én af fremtidens løsninger. Da der ingen garantier er for sikkerheden ved nogen af de to teknologier må vi selvfølgelig klart afvise dem som muligheder. Det kan vi ? her i Danmark ? måske få held til i forhold til A-kraften, men vi får mere vanskeligt ved at sikre, at der ikke ? op af danskernes lommer - bliver trukket penge til en satsning på forskning i CO2-lagring. DONG er allerede langt i deres ?ønsker? og planer om at få ét af 10 store europæiske forskningsprojekter vedr. CO2-lagring ? og de får stor opbakning fra Dansk Industri og fra Regeringen. For dem handler det åbenbart mere om at tjene penge og ?være med på vognen? end det handler om klima og sikkerhed.

Med disse faresignaler i mente er det endnu mere vigtigt, at vi kommer i dialog med både danske og Europæiske politikere, men også med beslægtede interesseorganisationer, som kan være med til at sende udviklingen i retning af mere anvendelse af vedvarende energi og lokale ressourcer.